09.07.2013

Hjælp i forbindelse med oversvømmelserne ud over landegrænser

Den tyske forening Transportbotschafter e.V. hjælper oversvømmelsesofre i Tjekkiet

(4)

Düsseldorf, 09/07-2013. Mens vi tørt og trygt har siddet derhjemme i dagligstuen og har set de mange billeder og rapporter fra oversvømmelseskatastrofen mange steder i Europa, gik foreningen Transportbotschafter e. V. i aktion og handlede hurtigt og ydede hjælp i Tjekkiet. Situationen i mange, oversvømmede områder er stadig kritisk.

Transportbotschafter e.V. (transportambassadørerne) blev grundlagt af IT-virksomheden TimoCom fra Düsseldorf, virksomheden leverer tjenesteydelser til transportbranchen. Sammen med en lokal radiokanal og den lokale presse blev folk opfordret til at donere til fordel for ofrene. To medlemmer af transportambassadør-holdet drog i sidste weekend af sted til Ústi i Tjekkiet med TimoTruck'en for hurtigt og ubureaukratisk at aflevere donationerne bestående af penge og andre goder fra de omliggende firmaer samt fra borgere i Düsseldorf. Desuden samlede TimoCom medarbejderne et beløb på 6000 EUR sammen, og der blev ivrigt samlet spande, skurebørster, handsker og rengøringsmidler, som blev fragtet på 25 paller. På stedet tog kollegaen Jan Hruby fra den tjekkiske filial imod de to chauffører. Han havde den direkte kontakt til krisestaben og understreger endnu engang nødvendigheden af denne aktion: "Vi er afhængige af hjælpen fra udlandet. Vores by er voldsomt oversvømmet, og vi har stærkt brug for penge og netop også hjælp i form af rengøringsmidler. Samarbejdet mellem tyskerne og tjekkerne er fantastisk." Alliance Manager Jochen Dieckmann fra Transportbotschafter e.V. er imponeret over den måde, folk har taget imod dem på: "Chefen for det lokale politi og lederen af krisestaben, Pavel Bakule fra Ústi, har takket os gentagne gange for vores støtte. Vi kørte fra rådhuset og igennem byen med lastbilssirener og et stort politiopbud, hvor folk ikke mindre end jublede ad os." Jochen Dieckmann forklarer også endnu engang, hvorfor hjælpen ikke gik til Tyskland: "Vi har selvfølgelig også tilbudt vores hjælp hos os i Tyskland, men støtten fra organisationen til katastrofeforebyggelse, Technisches Hilfswerk, var allerede så stor, at yderligere hjælp ifølge kontaktpersonerne ikke længere var nødvendig." I tirsdags ankom transportambassadørerne igen i Düsseldorf i god behold.

Download pressemeddelelse
Til toppen