Taksatoren giver gode råd: Sådan forholder du dig korrekt ved transportskader

Hvad er det mest fascinerende ved jobbet som taksator?

At man lærer noget nyt ved hvert eneste ulykkestilfælde. Nye mennesker, nye teknologier. Man lærer nye varegrupper at kende. Jeg agerer nærmest detektiv. Mit store forbillede er "Columbo".

 

Hvilken rolle spiller en taksator? Anklager, vurderingsmand eller dommer?

Jeg er manden med kendsgerningerne! Jeg fastslår det skete – skadens omgang og årsag: Hvorfor er skaden sket? Hvor stort er skadens omfang? Er skadens omgang nu også virkelig så stort som først angivet? Er der tale om en totalskade? Kan man redde, sortere eller reparere noget?

I dag kører der mange forskellige varer rundt på vejene: fra æbler til tandbørster. Uanset varetype er der risiko for transportskader. Læringsspektrummet er altså lige så stort som produktpaletten.

 

Hvor lang tid tager det at løse et skadetilfælde?

Det er meget forskelligt. Mange skader er ikke så tydelige. En skadesag tager længere tid tid, hvis man først skal til bunds i ulykkens faktiske forløb. Vi havde f.eks. et skadetilfælde med en sending kød, hvor det meste var fordærvet ved ankomst til modtageren.  Ved nærmere undersøgelser viste det sig, at varen efter alt at dømme var både for gammel og for varm allerede ved læsningen. Dermed var der altså ikke tale om en transportskade. Chaufføren havde ikke haft mulighed for at overvåge læsningen eller kontrollere varens tilstand og temperatur. Den slags skal man altid notere i fragtbrevet.

 

Er det muligt at redde eller bjærge beskadigede lastpartier?

Ja, helt sikkert. For nyligt fik jeg et opkald, fordi et læs med skinker var væltet kl. 06:00 om morgenen. Første melding lød på at alt skulle kasseres. Det lykkedes os dog at bjærge ladningen på hygiejnisk vis, dette uden at bryde kølekæden.  Dermed fik vi reddet i alt 70% af lasten. Ud fra min erfaring kan jeg sige, at man i 50% af tilfældene kan begrænse skadesomfanget, og det uanset om det drejer sig om legetøj eller dybfrost.

 

Hvor mange penge kan man spare ved at bruge en taksator

Det er meget forskelligt. Men faktisk findes der firmaer, der simpelthen budgetter med 80.000 – 160.000 euro årligt til dækning transportskader, hvilket må siges at være vanvid fra et forretningsmæssigt synspunkt. De afskriver simpelthen pengene, uden at det behøver at være nødvendigt. Bare fordi de mangler den fornødne viden eller er for dovne! Ofte bærer de slet ikke ansvaret for skaderne.

 

Er taksatorens opgaveområde overhovedet velkendt inden for transport- og logikstikbranchen?

Mange ved slet ikke, at der findes denne mulighed. Mange tør ikke gøre brug af denne ydelse. Andre igen tænker, at det er forsikringens opgave. Eller vi bliver sat på sagen alt for sent. Det vil sige først på det tidspunkt, hvor det kræver en krystalkugle at finde hoved og hale på sagen. Men faktisk er den lokale taksator i stand til at rykke ud inden for en halv time, og kan dermed være fremme på ulykkesstedet for at besigtige lasten inden for seneste to timer. Det kan virkelig betale sig at vente disse maksimalt tre timer. I sidste ende sparer det tid, nerver og penge. Hver eneste påbegyndt time efter ulykken ændrer skadesbilledet sig. For nyligt havde jeg igen en sag, hvor varen var læsset forkert. Fejlen opdagede vi helt tilfældigt – den var ikke let at få øje på. Virksomheden havde nær fået en regning på 40.000 euro, også selvom det slet ikke var deres ansvar.

 

Hvem betaler for taksatoren?

Hvis man aftaler det direkte med forsikringen, betaler de som regel udgifterne til taksatoren.

 

Hvad er de hyppigste årsager til transportskader?

80% af transportskaderne skyldes dårlig planlægning og fejlagtigt emballering. Fordi ingen tager sig tid til at overveje, hvilke varer der egentlig skal transporteres, og hvordan de skal pakkes ind. At produktion og transport hænger uløseligt sammen glemmer mange. Ude i virksomhederne er forskellige enkeltpersoner ansvarlige for disse områder, og ofte kommunikerer de slet ikke eller for lidt med hinanden.

Et eksempel: I de gode, gamle dage på Kong Ludwigs tid blev vin transporteret i trækasser. Vinflaskerne var herudover pakket ind i silkepapir, så der ikke kom ridser i glasset. Med tiden gik man over til at transportere vin i papkasser på paller. Siden da er papkasserne hele tiden blevet tyndere og billigere. Hvis man i dag køber en kasse vin i supermarkedet, holder papæsken måske ikke engang hen til kassen.

Tit transporterer lastbilerne vin i disse billige papæsker over mange tusinde kilometer. Flaskerne bevæger sig, materialet slides i stykker. Hvis chaufføren så også er nødt til at foretage en nødopbremsning, ødelægges varen endegyldigt og godtages ikke ved ankomst. Så spises chaufføren af med følgende besked:  "Du har kørt dårligt. Det er din skyld." I dette tilfælde ligger fejlen dog udelukkende hos afsenderen. Varen skal være emballeret på en måde, så den også kan holde til en nødopbremsning.

For det meste interesserer det dog ikke den enkelte indkøber, at varen har 50% større chance for at komme helskindet igennem turen, hvis den bare er pakket i noget bedre pap, der kun koster en smule mere.  Indkøberen kigger kun på indkøbsbesparelsen. Vedkommende forstår ikke konsekvenserne eller er ligeglad. Det er meget kortsigtet. Det gælder ikke kun transporten, men også opbevaringen. Der spares på det forkerte sted.

 

Hvordan bør man forholde sig ved transportskader? Hvilke grundlæggende tips findes der?

Rumænien er et ret godt forbillede i den forbindelse. Hvis en rumænsk chauffør kommer ud for en transportskade, udfylder vedkommende en rapport, der dækker alt det vigtigste: fra chaufførens identitet til en beskrivelse af skaden. Han tager billeder af skaden med sit mobilkamera; alle har jo en mobil på sig i vore dage. Det koster intet at tage et par digitale billeder. Til gengæld kan billederne være med til at spare rigtig mange penge bagefter. Det er nemlig meget vigtigt, hvordan varen ser ud direkte på ulykkesstedet. Ikke senere på lageret. Kort sagt: Det gælder om at planlægge og kommunikere så tidligt i forløbet som muligt, hvis transportskader skal undgås. Er uheldet alligevel ude, er solidt bevismateriale fra ulykkesstedet alfa og omega.