23.04.2020

TIMOCOM transportbarometeret: Europas transportmarked på rutsjebanetur

Første kvartal af 2020 var tydeligt præget af coronakrisens udfordringer og bød på betydelige markedsudsving.

Fragttilbud i Europa (1. kvartal 2020) Januar februar marts

Erkrath, Tyskland, 23.04.2020 - usikkerheden omkring coronakrisens videre forløb førte til en stærk stigning i antallet af fragtudbud på det europæiske transportmarked. "Mange virksomheder valgte at fremskynde deres bestillinger med udsigt til de forestående grænselukninger og andre corona-relaterede indskrænkninger", kommenterer Tilman Fecke, business analyst hos TIMOCOM, om den usædvanlige stigning i antallet af fragttilbud på Europas førende fragtbørs fra midt marts.

"For øjeblikket ses let stigende tendenser inden for fragtudbuddet. Vi skal dog hen til andet kvartal, før vi kan sige noget mere om transportbranchens videre udvikling i coronakrisens skygge." Gunnar Gburek Company Spokesman TIMOCOM

I første kvartal af 2020 kunne TIMOCOM således registrere et plus på 16 procent i forhold til samme tidspunkt året før; transporter fra EU-lande med retning mod Italien steg med 26 procent, mod Polen sågar med 53 procent. Særligt kølebiler var i høj kurs. Efterspørgslen på temperaturstyrede transporter steg med 50 procent i forhold til værdierne året før, melder indehaveren af fragtbørsen.

 

Fragtmængden er faldet med to tredjedele siden midt marts

Vendepunktet kom i midten af marts, hvor en vidtgående lockdown trådte i kraft på tværs af Europa. Dette satte i vid udstrækning fabrikker og produktionsfaciliteter i stå – med undtagelse af levnedsmiddelbutikker – hvilket medførte en nedgang i transportmængderne. "Trods øgede transporter inden for fødevaresektoren er fragtmængderne faldet med mere end to tredjedele mellem midten og slutningen af marts", beretter Fecke. "Vi har aldrig tidligere set en lignende udvikling i perioden op til påske." Normalt indstilles der dagligt op til 750.000 fragt- og kapacitetstilbud hos TIMOCOM.

Selvom lockdown-tilstanden har bevirket, at transportvirksomhederne må lede efter nye opgaver med lys og lygte for at få deres lastbiler fyldt op, er antallet af annoncerede ledige kapaciteter faktisk sunket i årets første kvartal. Dermed gik antallet af frit tilgængelige lastbiler i Europa i årets første kvartal tilbage med tre procent i forhold til samme tidspunkt året før; i Tyskland sank antallet af udbudte køretøjer sågar med 15 procent. Hvordan hænger det sammen?

"Vi kan se, at transportvirksomhederne fjerner en del af deres vognpark fra markedet grundet manglende kapacitetsudnyttelse", kommenterer TIMOCOMs company spokesman, Gunnar Gburek. Verden befinder sig i disse uger i undtagelsestilstand, og dette afspejler sig med al tydelighed på transportmarkedet. Gburek ser dog alligevel lyst på tingene: "For øjeblikket ses let stigende tendenser inden for fragtudbuddet. Vi skal dog hen til andet kvartal, før vi kan sige noget mere om transportbranchens videre udvikling i coronakrisens skygge."

Download pressemeddelelse
Til toppen