30.07.2018

Transportbarometer: Handelskonflikten med USA har indtil videre ikke påvirket transportmarkedet i EU

Efterspørgslen på ledig transportkapacitet er fortsat uforandret høj

(1)

Erkrath, Tyskland, 30.07.2018 – handelskonflikten med USA har indtil videre ikke påvirket transportsituationen i Europa, og vognmændene oplever stadig stor kapacitetsefterspørgsel. Selvom EU-kommissionen grundet USA's straftold har sænket sin vækstprognose for 2018 til 2,1 procent (majs prognose: 2,3%), lå efterspørgslen på ledig transportkapacitet stadig på et konstant højt niveau en måned efter indførelsen af USA's straftold. Dette dokumenterer TimoComs transportbarometer, brancheindikatoren for udviklingen inden for Europas vejgodstransport.

"De eksisterende transportkapaciteter er og bliver knappe", fortæller TimoComs Company Spokesman

Den økonomiske højkonjunktur sørger for stor fragtefterspørgsel

"Der lader ikke til at være udbrudt panik på markedet, faktisk er der ingen forandring at spore", siger Gunnar Gburek, Company Spokesman hos TimoCom til de aktuelle tal for andet kvartal i 2018. Den konstante højkonjunktur i Tyskland og eurozonen bevirker fortsat, at den fragtudbuddet slet ikke kan følge med kapacitetsefterspørgslen. USA's nye toldpolitik, der siden juni har lagt straftold på stål og aluminium fra EU, lader ikke til at have haft nogen effekt, i hvert fald har der ikke været nogen forandring at spore i kvartalets sidste fire uger. 

I perioden april til juni indstillede brugerne af Europas største transportplatform således i snit 76 fragttilbud for hver 24 tilbud om ledig kapacitet. Dette modsvarer meget præcist situationen i årets første kvartal, der allerede kunne mønstre en overordentlig stor kapacitetsefterspørgsel. "Kurven flader ud og udviklet sig til en lige linje". Sådan beskriver Gburek denne konstante udvikling. Der oprettes dagligt op til 750.000 europæiske kapacitets- og fragttilbud på TimoCom.

 

Forholdet mellem fragtbehov og ledig kapacitet var mere eller mindre harmonisk for bare to år siden

Allerede sidste år begyndte forholdet mellem fragt og udbudt kapacitet at forskyde sig, og mindede med forholdet 70:30 en del om situationen i dag. For to år siden så det stadig anderledes ud:  I 2016 lå forholdet mellem fragt og ledig kapacitet på 52:48 procent og var dermed næsten udlignet.

 

Transportkapaciteterne er og bliver knappe

Hvad betyder disse tal for industri- og handelsvirksomhederne i Europa, som er nødt til at sende et stigende antal varer afsted på vejene for at kunne tilfredsstille kundernes behov? "De eksisterende transportkapaciteter er og bliver knappe", fortæller Gburek. Denne situation kan kun takles ad hoc ved at begrænse tomkørsler og udnytte de tilstedeværende kapaciteter bedst muligt. "Særligt i disse tider med stor transportefterspørgsel er de vigtigt, at holde- og ventetiderne ved ramperne optimeres, og her må både industri og handel hjælpe med." Også selvom EU-kommissionen forudser et fald i behovet som følge af yderligere eskalationer fra USA's regering, vil fragten på det europæiske transportmarked i EU også i de kommende måneder langt overstige de ledige kapaciteter, forudser TimoComs Company Spokesman.

Download pressemeddelelse
Til toppen